ENTREPRISELEDER

Vores ordrebeholdning stiger, og vi ønsker fortsat vækst. Derfor søger vi endnu en entrepriseleder til vores erfarne team, der i tæt samarbejde med kunder leverer topresultater.
Ansvarsfuld ledelse:

Som entrepriseleder har du det overordnede ansvar fra start til slut på byggeprojekterne. Du bruger størstedelen af din tid på byggepladsen, hvor du leder daglige aktiviteter, herunder:

  • Udarbejdelse af tidsplaner
  • Afholdelse af byggemøder og løbende kommunikation med kunder, leverandører og håndværkere
  • Opfølgning og revision af tidsplaner
  • Økonomistyring og optimal ressourceudnyttelse
  • Sikring af rettidig og kvalitetsmæssig aflevering af projekter

 

Engageret og kompetent:

Du elsker entreprenørarbejdet og trives med selvstændighed. Du sætter en ære i at sikre en god proces, hvor jobbet afsluttes til tiden, kunden er tilfreds og budgettet blev overholdt.

”Du er en succes, når du får et svært projekt til at gå op i en højere enhed – til tiden. Og du får frihed til at gøre det, præcis som du vil,”

Vi søger en person med erfaring i branchen, f.eks. som bygningskonstruktør, der kan tilføre holdet energi, ærlighed og engagement.

Praktiske detaljer:

Du arbejder nationalt med base i Ikast og kan forvente 2-3 overnatninger ugentligt, primært på Sjælland. Hver fredag mødes du med kollegaer på hovedkontoret i Ikast til opdatering og erfaringsudveksling. For den rette kan kravet om fysisk fremmøde i Ikast være til debat.

 

Attraktivt miljø:

Vi tilbyder en stærk fællesskabskultur, kompetente kollegaer og en sjov arbejdsplads. Du får mulighed for at arbejde med de bedste i branchen, en stor grad af frihed og indflydelse samt en konkurrencedygtig løn.

 

Interesseret?

Send din ansøgning og CV til . Vi indkalder løbende til samtaler. Kontakt direktør Søren Ravnsborg på tlf. 20 27 36 16 ved spørgsmål.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!