Bygherre: CapMan
Totalentreprenør: CASA A/S
Entrepriser: Jord og kloakarbejde
Projektet omfatter udvikling og opførelse af 37.440 m2 boligprojekt med i alt 463 boliger i fire boligkarréer samt et parkeringshus med plads til størstedelen af parkeringspladserne, så der gives plads til mange grønne arealer.
Lejlighederne varierer i størrelsen fra 2-5 værelser på 60-107 m2. Til alle boligerne hører enten altan eller terrasse, og der anlægges store, grønne udearealer. Det bæredygtige boligbyggeri vil blive bygget efter DGNB-guldstandarderne.
Bygningerne opføres som traditionelt betonelementbyggeri med etageadskillelser af huldækselementer, bærende tværvægge af betonelementvægge og facader af sandwichelementer. På bygningens tage udføres taghuse med en hovedkonstruktion i stål.
Boligprojektet er en del af det nye Kirkebjergområde i Brøndby, som i disse år bliver udviklet fra industriområde til attraktivt boligområde.