PHA Biotek – Kalundborg

Bygherre: Profesionshøjskolen Absalon

Totalentreprenør: H. Skøde Knudsen A/S

Entrepriser: Jord, kloak, beton og belægninger

 

Den nye professionshøjskole omfatter etablering af en ny skolebygning og derudover terrænarbejde, udendørs studiearealer og en todelt varegård til hhv. laboratoriefaciliteter og produktionskøkken.

Bygningen er udformet som et V-formet volumen i 2 etager med varierende facadehøjder og modsat rettet taghældning. Indvendigt er bygningen disponeret i 3 områder for hhv. teori, praksis med tilhørende laboratorier og kantine. 

Stueplan og 1. etage rummer faciliteter for undervisning, projekt- og gruppearbejde samt arealer til studieophold inden for hvert område. Den fælles hovedindgang er placeret på en mellemetage i bygningens nordlige ende, hvor også kantinen ligger. 

Derudover består campus af en indskudt etage til kontor og personale-faciliteter specifikt til produktionskøkkenet samt en særskilt øvre teknik-etage, hvor ventilationsaggregater mv. er placeret. Tekniketagen er opført som en stålkonstruktion med let beklædning.

Det nye campus fremstår i en rå og industriel arkitektur med reference til de omkringliggende biotek-virksomheder, som indgår i en symbiose med uddannelserne.

Det samlede byggeareal udgør ca. 4852 m2.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jordarbejde: 8200 m3

Kloak: 1100 lbm

Belægninger incl. opbygninger: 1700 m2